Tre medlemmer fra Langeskov Løb & Motion var en tur i Hamburg for at deltage i byens marathon søndag den 23/4-2017. Med på turen var også den ene deltagers mand, der var udpeget som chaufør, vandbærer og trøster. At Jan Lundin så også er medlem i LLM, men ikke deltog i løbet, ja det er jo en ganske anden sag. Det må vi tage op på næste generalforsamling.
Turen startede fra Langeskov lørdag formiddag, så der var god tid til at hente løbenummer og samtidigt forbruge en masse penge på diverse løberelaterede ting og sager i den tilhørende Expo. Da der var to kvindelige løbere med, ja så gik der jo en rum tid med dette. Ikke en sten, sko eller beklædningsgenstand var urørt, men vi kom dog ud fra Expo'en inden den lukkede...
Dagen før et marathon handler det om at få fyldt depoterne godt op med kulhydrat og vand, så til aftensmad blev restauranten ved siden af "Hotel Panorama In" støvsuget for føde. Der var ikke noget tilbage til "Doggy Bag'en", så tanken blev fyldt helt op. Hovedrettet var ikke nok for to af selskabets medlemmer, så der blev bestilt Banana Split til dessert. Med morgendagens strabadser i vente kunne den nydes uden dårlig samvittighed.
Søndag morgen startede kl. 05.30 med indtagelse af morgenmad, så alle kunne nå at få fordøjet maden, og komme af med det inden løbet. Aldrig har vi set så mange slanke løbere på et sted og så så tidligt. Allerede inden afgang til start klagede Britt over meget tynd mave, og det er jo ikke den bedste optakt til løbet. At hun så valgte at stille op alligevel, det siger jo bare noget om hvor sej en kvinde hun er. Anna og Thomas var begge ved godt mod, og klar til dagens opgave. Annas mål var at holde et tempo omkring 4.55 min/km og Thomas' 4.05.
Transporten til start/mål blev gjort i U-Bahn'en, og tilmed uden gyldig billet. Af en eller anden grund, så tillader billetautomaten kun cash og et eller andet tysk betalingskort. Uha, vi var kriminelle danskere. På grund af Britts udfordringer med toiletbesøg undervejs og Thomas' manglendende overblik over startområdet, så blev optakten lidt hektisk. Alle nåede dog at varme op, og stå klar i startområdet inden løbet blev sat i gang. Nu skulle den bare have gas ude på ruten.
Bortset fra Britt, der tjekkede samtlige "porta potties" ud på vejen, så gik det fint for alle frem til 10 km. Anna holdt de 4.55-5.00 og Thomas ca. 4.06. Vejrguderne berigede os med regn, sol og ikke mindst ca. 5 minutter med hagl. Jo, de er virkelig seje de marathonløbere.
Kort tid herefter begyndte Thomas' højre læg at gøre mere og mere ondt, hvilket gjorde det umuligt at holde det planlagte tempo uden at skulle anstrenge sig. Forestil jer at der står en og stikker en kniv i læggen ved hvert afsæt, det er ikke så rart. De næste 10 km går stadig fint for Anna, mens Thomas' tempo falder i takt med diverse udstrækningsøvelser på vejen. Britt kæmper som en viking, og holder stadig ved, selv om tårerne løber lidt ind imellem. Ved ca. 22 km vælger Thomas at udgå. Det giver ikke mening at fortsætte, og slet ikke med fare for at skade benene yderligere.
Anna holder tempoet frem til 25 km, hvor benene bliver tungere og tungere. Der var noget med et besøg på en bar undervejs, men om det var for at gå på toilettet eller drikke en Krombacher Pils, ja det vides ikke med sikkerhed. De lokale sutter skulle dog efter sigende være fulde af beundring over den barske Færing.
Med lidt nedsat tempo får Anna sig kæmpet i mål i tiden 3.52.17, hvilket er noget fra målsætningen, men det var hvad der var i kroppen den dag. Britt holder faktisk et nogenlunde ens tempo hele vejen, og kommer ind i 4.18.10. Dette er langt fra Britts reelle formåen, men sygdom i ugerne op til løbet og maven der var mere tynd end tyk, gjorde at det ikke blev bedre. Selv om Britt var skuffet på dagen, så er det en utrolig flot præstation at komme i mål med en vingeskudt krop. Det kan mange lære noget af. Hvad der forårsagede den tynde mave kan der kun gisnes om, men sket er sket.
Jan var den ene af to personer, der havde indtaget en Banana Split. Han skulle jo ikke deltage i løbet, så derfor valgte han at kompencere for dette ved at parkere bilen ca. 10 km fra start på løbsdagen. Det betød at de tabre krigere måtte vralte den lange vej efter løbet, og hen til bilen.Tak for det Jan :-)
Humøret på hjemturen var selvsagt ikke i top, men heldigvis blev tiden brugt til at reflektere over de erfaringer vi har gjort os. Selv om vi alle har løbet marathon 7-8 gange hver, så kan vi stadig lære noget. Det er ikke "bare" at løbe et marathon, og specielt ikke hvis der skal løbes op til ens bedste. Selv de små ting kan være udslagsgivende på dagen. Vi måtte flere gange minde Britt om hvor sej hun trods alt havde været, selv om toiletpapiret havde føltes som sandpapir korn 80.
Hvad kan der gøres bedre næste gang?
- Mere træning, specielt de længere ture
- Ikke benytte Gels fra 32GI, når det er 5° C. (Det er for tykt i den kulde)
- Undgå revet parmasanost (Britt)
- Huske det bløde WC-papir (Britt)
- Ikke skrue i gamle biler, med uvante bevægelser i ugen op til løbet (Thomas)
Vil vi gøre det igen? Ja!