Efter et mislykket forsøg på samme marathondistance til Copenhagen Marathon, blev jeg enig med mig selv om at tage tyren ved hornene og deltage i et nyt marathon allerede ugen efter. De mange træningskilometer inden løbet skulle ikke bare gå til spilde, så blikket blev rettet mod marathonløbet i Greve. Grunden til at det lige netop blev Sydkystløbet, var at ruten var DAF-opmålt og tidtagningen blev udført med chip. Ruten var en halvmarathonrute der så skulle gennemføres to gange. At dømme ud fra Google Earth, så den ud til at være i skønne omgivelser, og det holdt da også stik. Masser af cykelstier, meget få veje og skønne grusstier prægede ruten, og havde jeg haft luft til det, så fløjtede fuglene sikkert også. Solen skinnede noget af tiden, men til gengæld var blæsten noget strid specielt ude ved vandet.

Der var umiddelbart to mål med dagens løb: At få en god marathonoplevelse med hjem og løbe under 3 timer. Til Copenhagen var målet 2.55, men det ville nok være urealistisk til Sydkystløbet.

De første 10 km bliver løbet i nogen tempo til en tid omkring de 3 timer. Så langt så godt. Herefter skal jeg så love for at modvinden kommer til at koste. Der var ikke så mange med i løbet, så jeg løb alene det meste af løbet, og måtte selv tage vinden hele vejen. Jeg runder halvmarathon lige over 1.30, men kan allerede her begynde at mærke trætheden.

Frem til 30 km falder tempoet til omkring 4.30 min/km, og da jeg rammer modvinden igen ved 30 km, så så falder det yderligere. Ved ca. 34 km rammer jeg muren, så nu er tempoet pludselig omkring 5.30 min/km. Nu er der meget langt hjem. For at gøre ondt værre, så begynder begge lægge at krampe, hvilket betyder at jeg må ned at gå men jævne mellemrum. Man kunne vælge at være bitter over al den modgang, men heldigvis holder jeg hovedet højt og griner bare lidt af det.

Der kom to og overhalede mig ved 35-38 km, men løberen på fjerdepladsen er heldigvis ikke lige at se. Med dette i tankerne gav jeg alt hvad der var tilbage fra 40 km til mål. Den sidste kilometer var meget lang, og løbestilen var sikkert gakkede gangarters forening værdig. Med 4-5 sekunders margen til fjerdepladsen kunne jeg lettet komme i mål efter det hårdeste marathon endnu jeg har oplevet. Tiden blev 3:19.51, hvilket er langt fra min PR på 2.59.16, men efter omstændighederne godkendt.

Der var sådan set ikke nogle af målene der blev opfyldt, men jeg er alligevel glad for deltagelsen i løbet. Det har om ikke andet givet nogle erfaringer på det mentale plan, som helt sikkert bruges en anden dag.

Sydkystløbet var et meget velafviklet løb, med både børneløb, 5, 10, halvmarathon og marathon. Det kan godt anbefales at deltage i, som alternativ til de større løb. Forvent dog ikke tæt pakket publikum ude på ruten :-)

Nedenunder er der et par stemningsbilleder fra løbet. Tak til Greve Trim for billederne.