42.12
7. september 2024 i Frederiksværk – et anderledes marathon
en challenge og ikke et race
(12 runder af 3,52 km i løb eller gang = 42,2 marathon – også mulighed for at løbe dobbelt, dvs 2 runder pr. time = 84,4 km)
Tusind tak for endnu en hård og fantastisk oplevelse i løbeskoene og tusind tak til arrangørerne af 42.12, der er styr på tingene og meget omsorg for at alle har det godt hele dagen igennem.
I år var det Maybritt, Louise, Anna, Kristjan og jeg som tog udfordringen op – Louise og Kristjan havde ikke prøvet det før.
Dagens program:
Kl. 7.30 Vi ankommer til Frederiksværk hallen og indretter vores lille lejr – bilerne er fyldt med stole, madrasser, tøj og masser af drikkelse, mad og snacks.
Kl. 7.50 Parole hvor dagens løb bliver gennemgået. Der er start hver time, kl. 8.00, kl. 9.00 osv – hvis man ikke er klar ved start, så udgår man.
Kl. 8.00 Starten går til første runde
Kl. 19.00 Starten går til sidste runde.
Kl. 20.00 Overrækkelse af medaljer til alle der har gennemført alle runder
Vejret er superflot og allerede varmt fra morgenstunden – vejrudsigten er meget varm, op til 27 grader omkring kl, 15.
86 deltagere er klar ved startstregen kl. 8.00.
72 gennemfører alle runder, hvoraf 2 gennemfører dobbelt.
Ruten: Efter start går det godt nedad i lidt over 1 km, så kommer der et fladt stykke på ca 1,5 km, hvor der er udsigt over fjorden og derefter huse på begge sider (denne strækning bliver meget meget varm i løbet af dagen) – og man kan se huse som ligger MEGET højt oppe (der skal vi op), så kommer bakken, som går op i himlen – den er i to etaper, midtpå er der ca 25 meter hvor den er flad, inden det atter går op. Heldigvis er der skygge på bakken hele dagen. Når man så er kommet op, så er der dejlige 500 meter til hallen, hvor det går lidt nedad bakke og med lidt vind.
Arrangøren anbefaler at man går op ad bakken, da man bruger mindre energi ved gang. Det gælder ikke om at komme først – men at gennemføre alle 12 runder (men jo hurtigere man kommer rundt, jo længere pause får man inden næste runde).
Er det hårdt? Ja, det er det absolut – men om det er hårdere end et ”almindeligt” marathon er svært at bedømme, begge typer er både fysisk og mentalt udfordrende – men det gør noget at der skal holdes pauser, og du bestemmer ikke selv hvornår du skal løbe næste gang. Musklerne bliver kolde og du skal være klar i 12 timer, modsat så kan pauserne bruges til at fylde depoterne op – godt med væske, salt og sukker, og også mad. Mit indtag af væske var godt 4 liter.
Der er som altid mange tanker som skal bearbejdes – der kan være stor forskel på om man tænker, jubi vi mangler kun 5 runder eller vi mangler 17,6 km🤪Kan jeg klare alle 12 runder? Skal jeg løbe hele vejen? Skal jeg ikke bare gå næste runde? Jeg skal stoppe nu? Skal jeg løbe i et bestemt tempo? Skal jeg presse mig selv eller nyde turen? Hvorfor gør jeg det her?
Er ruten hård?
Ja! Det er en bakket rute på 516 højde meter – Sammenligneligt så er Marathon på Færøerne 493 højde meter, CPH marathon 153 højde meter og HCA marathon 120 højde meter – så ja, den er mega hård.
Støtter man hinanden?
Ja, både ude på ruten og i pauserne er der en rigtig god stemning, hvor alle snakker og hjælper hinanden – Team Karoline var med i løbet, og det var mega hårdt for løberen at skubbe vognen op ad bakken, så vi var flere der gav et skub. På turen rundt er det også naturligt at tale sammen – vejret er jo altid et godt emne og vi kunne hurtigt blive enige om, at det var mega varmt, og at vi hellere ville have det varmt end regn. Der kan også tales om spændende løb, som giver inspiration til noget der skal prøves. Der opstår også venskaber, man møder måske hinanden til andre løb eller til næste år. I vores egen lille lejr var også en rigtig god stemning og snak om hvad der var godt at spise og drikke – og hvilke tanker der lige fyldte, samt en masse hygge. Tusind til for jer😍
Skal det prøves igen?
Ja, det er absolut noget der skal prøves igen – men der skal mere træning til, og ikke mindst bakketræning i benene, for det er ski nogle hårde bakker 😰 Nedad går lige i lårene og opad går lige i læggen.
Og her kommer Annas beretning:
Tilmeldt løbet, 42:12 i Frederiksværk, med 2 af mine sønner, hvor vi skulle gå et maraton – eller så langt vi kunne klare. Bjørn kunne ikke komme, alligevel, men Kristjan og jeg drog afsted. Vi fandt en plads i hallen ved ribberne, som vi reserverede til os fra Langeskov Løb & Motion.
Der skulle jo komme 3 gæve kvinder, Lene, Louise og Maybritt, og løbe alle runderne. Ribberne var praktiske til ophængning af det våde tøj efterhånden som vi skiftede bluser i løbet af dagen.
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, at jeg kunne. Træningen op til har været mindre end sidste år. Jeg løber tre gange om ugen, men ikke så lange ture. Længste tur de sidste par måneder er 20 km. Længste gåtur er 14 km. Så der er langt til 42,2 km, selv om der er pauser imellem runderne.
Jeg gik sammen med Kristjan de første par runder. Vi gik til i fart, fordi vi blev draget af de andre gående som havde god fart på. Det hævnede sig sidenhen for Kristjans vedkommende, der fik meget ondt i lårene. Han stoppede efter 8 omgange. Jeg gik 5 omgange sammen med ham og løb i alt 7 omgange. Jeg løb 3., 5., 7. og 9. til 12. omgang.
Det var en varm dag. Det var som i en gryde nede ved Strandvejen. Op ad bakke var lidt i skygge, men til gengæld hårdt på stigningen. Det var hårdt på grund af varmen, men også fordi det er hårdt at løbe/gå hele dagen, om end med pauser. Længden på turen (3,5 km) er en overkommelig længde og man kan lige mande sig op engang til. Ruten er varieret, så man har nogle punkter, som man tænker, jeg skal bare lige ned ad bakke her, og derhenne, så kommer Strandvejen. Pu ha, den er varm. Lige hen forbi de der huller og det hus samt det vejarbejde. Forude er det sidste vejarbejde og så til højre kort tid efter, op ad bakken. Der kan du gå. Efter bakken er du næsten hjemme.
De første par omgang gik Kristjan og jeg turen på 35 min. Senere gik vi den på 40 min.
Første løbetur var 20 min, hvor jeg forsøgte at hænge på i Louises tempo. Hun nåede dog ind før mig (de unge ben 😉). De resterende løbeture lå mellem 21-23 min. Det gav længere pause inde i hallen hvor man kunne forsyne sig med drikke og søde/salte sager, komme på toilet, være sammen med de andre og se, hvordan de havde det.
Maybritt var der altid til at tage imod os, udenfor, når Kristjan og jeg kom i mål efter 35 min.
Mike kom senere, og købte is til os. Han løb de to sidste runder med Louise.
Anden sidste pause forsøgte jeg at slappe af og udnytte hvilepausen til det alleryderste. Pludselig mindede det mig om dengang man havde veer og skulle udnytte pauserne maksimalt for at klare endnu en ve. Det fortalte jeg Lene og vi fik os et herligt grin. Veerne var jeg kommet igennem, så jeg skulle nok også komme igennem de sidste ture her. Og det gjorde jeg også. Smågrinende flere gange med tanken om, at det var de sidste krampetrækninger, jeg var i gang med.
Ømme stænger havde vi mere eller mindre alle sammen. Jeg mærkede mest i skinnebenene. Men, alt i alt en dejlig dag sammen med løbevenner og min søn.
Værterne i Frederiksværk var også meget flinke, imødekommende, hjælpsomme, og det hele som gør, at man føler sig godt tilpas.
Jeg er klar til næste år. En af mine andre sønner har sagt, at han måske kommer med næste år. Det ville være dejligt.
Anna
Som I nok kan læse, så er dette også en speciel løbeoplevelse – måske vi er flere fra LLM som drager til Frederiksværk til næste år? Hvem ved – vi kan jo starte med bakketræningen allerede nu, så vi er klar til udfordringen💪
Lene
